Året rundt er der spændende, festlige og minderige events på Sjællands Vestkyst. Hele familien kan få én på opleveren, uanset hvornår I er på besøg.
Storebælts bølger vugger stille ind mod kysten, mens bakkerne hist og her strækker sig op mod himlen. Vestsjælland har både lagt muld til vilde vikinger og drabelig middelalder. I dag er Sjællands Vestkyst et yndet udflugtsmål for hele familien – find inspiration til jeres næste ferie her.
Søger du gruppeture? Læs mere
På Sjællands Vestkyst er det de lokale, der står klar til at hjælpe dig med at finde de små perler og de store hemmeligheder. Besøg vores turistinspirationer for hjælp, inspiration og vejledning, der hvor du har brug for det.
Fra Harald Blåtand til kold krig
Vilde vikinger, drabelig middelalder og betagende kunst. På Sjællands Vestkyst kan I hånd i hånd med kunstnere og store personligheder gå på opdagelse i mere end 1.000 års omskiftelig danmarkshistorie.
Uanset om I har benzin i blodet, vikinger under huden eller brug for en kulturel indsprøjtning, finder I nogen af de mest spændende seværdigheder og oplevelser på Sjælland.
Vikinger er en stor del af fortællingen om Vestsjælland, hvor Vikingeborgen Trelleborg, der er Harald Blåtands imponerende ringborg, giver mulighed for at se Danmarks eneste vikingeskjold, mærke røgen svie i øjnene i det rekonstruerede langhus eller deltage i vikingefestivalen midt i juli, hvor over tusind vikinger slår sig ned omkring Trelleborg.
I løbet af festivalen besøger tusindvis af gæster Vikingeborgen Trelleborg – blandt andet for at opleve det store slag om Trelleborg, hvor mere end 200 krigere tørner sammen for at sende hinanden til Valhal.
Længere nordpå kan I besøge Vikingecenter Fugledegård, hvor I kan se verdens største fund fra vikingetiden – den imponerende Tissøring, der er skabt af 1,8 kg guld.
Fugledegård var i mere end 500 år kongesæde og er en del af Naturpark Åmosen. Kongsgården og bygningerne omkring er udgravet og markeret, så I selv kan gå på opdagelse eller få en guidet rundvisning. I begyndelsen af oktober omdannes området til et virvar af boder og aktiviteter, når der er Tissø Vikingemarked.
Oplev vikingefestivalen og mød over 1.000 vikinger på Harald Blåtands gamle ringborg Trelleborg, der ligger smukt ved Tude Å lidt vest for Slagelse
Læs mereTissø Vikingemarked tiltrækker vikinger i hundredvis og markedsgæster i tusindvis. Markedet er en af de helt store begivenheder på Sjælland
Læs merePå hele Sjællands Vestkyst sørger Museum Vestsjælland for at fortælle historien fra en ikke så fjern fortid. I kan besøge bymuseerne i Slagelse, Kalundborg, Sorø og Skælskør – eller se nærmere på skoletiden med spanskrør, fedtemadder og grifler på Flakkebjerg Skolemuseum.
På Sprogø var det ikke kun spanskrøret, der kom i brug, når de ansatte på pigehjemmet tog sig af hjemmets beboere, der havde fået diagnosen ’moralsk åndssvag’. Hvert år arrangeres et begrænset antal guidede ture til Sprogø, hvor historien fra sørøverrede til Danmarks trafikale midtpunkt fortælles.
Er I ikke så heldige at få billet til en af de guidede ture, kan I i stedet besøge Dansk Forsorgshistorisk Museum, der også har en udstilling om pigerne på Sprogø.
Museet giver også et indblik i en sort plet i dansk historie med interneringer og tvangssterilisation af mennesker på samfundets bund. Med udgangspunkt i den gamle åndssvageanstalt Andersvænge fortæller Dansk Forsorgshistorisk Museum historien.
Familiens yngste kan også gå på opdagelse på både Vikingeborgen Trelleborg, Kalundborg Museum og Sorø Kunstmuseum, hvor de kan tage på oplevelsesjagt med Ester og Vester.
Undervejs møder I kendte skikkelser fra fortiden, ligesom der er spørgsmål, som kan gøre jer klogere på historien.
En sjov og anderledes oplevelse på Sorø Kunstmuseum, Vikingeborgen Trelleborg, Kalundborg Museum eller i Sorø By
Ester&Vester – OplevelsesjagtenNetop Sorø Kunstmuseum er et levende hus med over 300 års kunst, smuk arkitektur og masser af aktiviteter.
Museets udsøgte samling rummer ca. 2.300 værker, der spænder fra 1700-tallet til i dag. Takket været generøse donationer har museet ligeledes to stærke russiske spor i samlingen, der består af moderne russisk kunst fra 1870-1930 samt landets største og fineste samling af russiske ikoner fra 1500-1900.
Også Kongegaarden i Korsør er et regionalt center for kunst og musik, der året rundt præsenterer kunst og musik i husets smukke rum. Selve huset er også et besøg værd – både som bygning og på grund af husets historie. Kongegaarden går tilbage til 1761, hvor den blev bygget af Rasmus Langeland, som ‘Store Værtshusgaard’ for adelen og de kongelige, der skulle over Storebælt.
Store skinnende veteranbusser, blankpolerede veteranbiler og imponerende østeuropæiske militærkøretøjer.
Danmarks Busmuseum, Vestsjællands Bilmuseum og Panzermuseum East giver en på opleveren, hvis I har hang til poleret krom og oktan i blodet.
På Danmarks Busmuseum kan I se og sidde bag rattet i busser med omkring 100 år på bagen, hvor de ældste blevet trukket af heste, mens Vestsjællands Bilmuseum i fire smukt restaurerede fabrikshaller præsenterer klassikere som Ford T, Porsche, Oldsmobil og mange flere på rad og række.
Panzermuseum East har Skandinaviens største samling af militære køretøjer, uniformer og udstyr fra den gamle østblok. Under besøget kan I også holde picnic i naturparken, prøve kræfter med den store feltbane eller tage en tur i sidevognen på ’Madam Chjang’, der er en veteranmotorcykel.
Specialarrangementer, særudstillinger og dagsaktuelle begivenheder.
Når I træder igennem klosterporten, mærker I roen sænke sig. I kan også få en guidet rundvisning på Slagelse Kloster.
En tidsrejse i kunst og kultur.
Historisk forum for musik og kunst.
De udviklingshæmmedes historie er en del af danmarkshistorien.
Fra kro til museum.
Besøg Slagelse Museum og oplev atmosfæren fra det gamle Slagelse.
På gågaden i Skælskør, tæt ved havnen og skibet Skjelskør V, ligger den fredede røde renæssancebygning, som er opkaldt efter Peder Reedtz’s, der var lensmand på Antvorskov Slot.
En sjov og anderledes oplevelse på Sorø Kunstmuseum, Vikingeborgen Trelleborg, Kalundborg Museum eller i Sorø By.
I den historiske gamle bydel i Kalundborg, Højbyen, med de toppede brosten, og overfor den femtårnede kirke, ligger den store sekslængede adelsgård Lindegården fra 1500-tallet
Træd ind på Flakkebjerg Skolemuseum, hvor tiden har stået stille siden 1962, hvor der for sidste gang blev ringet ud i Flakkebjerg Forskole.
Vestsjællands Bilmuseum tilbyder en oplevelse fra dengang, man kunne spejle sig i krom og lak.
Kom og giv ungerne en sjov dag med historiske oplevelser fra et verdensbillede for ikke så længe siden.
På Vikingeborgen Trelleborg nær Slagelse ligger landets bedst bevarede vikingeborg.
Danmarks Busmuseum er et besøg værd for alle drenge (eller pige)røve i alle aldre, hvad enten du er en dedikeret busnørd eller bare synes, at maskiner er fascinerende.
Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet
Holbæk, Danmark
I den historiske gamle bydel i Kalundborg, Højbyen, ligger museet Lindegården
Trelleborg Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark
Vikingetiden satte Danmark på landkortet.
Sæbyvej 48, 4270 Høng, Danmark
Vestsjællands Bilmuseum tilbyder en oplevelse som dengang, man kunne spejle sig i krom og lak.
Høng St., 4270 Høng, Danmark
Oplev en togtur, som den foregik i de gode gamle dage med røg og damp og en tophastighed på 60-70 km
Slagelse Kloster, Bredegade 7D, 4200 Slagelse, Danmark
En del af vores kulturarv – og midt i Slagelse centrum.
Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø, Danmark
En tidsrejse i kunst og kultur.
Ougtvedvej 2, 4291 Ruds-Vedby, Danmark
I Galleri Tidsrum er det glæden ved kunst, der betyder noget.
Rosenkildevej 59, 4200 Slagelse, Danmark
De udviklingshæmmedes historie er en del af Danmarkshistorien.
Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede, Danmark
Formidlingscenter Fugledegård ligger ved Tissø. Udstilling om Naturpark Åmosen og vikingerne.
Fabriksvej 1, 4230 Skælskør, Danmark
Danmarks Busmuseum er et besøg værd for alle drenge(eller pige..)røve i alle aldre.
Fladholtevej 18, 4200 Slagelse, Danmark
Den kolde krig blev aldrig varm … men hos Panzermuseum East er det godt nok tæt på!!